9 maj. 2012

Engagement i standarder giver virksomheder vigtigt forspring

Vækst
Af Anne Hasløv Stæhr, adm. direktør i Dansk Standard

Regeringen har skudt arbejdet med at udvikle en national innovationsstrategi i gang. Den langsigtede ambition er stor: at toptune hele omsætningen af viden i samfundet, så den giver mest mulig innovationskraft og vækst.

Del på:

Regeringen har skudt arbejdet med at udvikle en national innovationsstrategi i gang. Den langsigtede ambition er stor: at toptune hele omsætningen af viden i samfundet, så den giver mest mulig innovationskraft og vækst.

Den ambitiøse målsætning er nødvendig, hvis Danmark skal komme styrket ud af krisen. Og ét af fokuspunkterne i den kommende innovationsstrategi bør være, at vi får koblet dansk innovation tættere til det officielle system af internationale standarder. 

Det kan nemlig styrke Danmarks konkurrencekraft på to måder: Ved at udnytte den internationale ekspertviden og best practice, der ligger i de internationale standarder, og ved at maksimere chancerne for, at danske løsninger og teknologier kan eksporteres i global skala.

Tusindvis af danske virksomheder bruger allerede hver eneste dag de godt 27.500 standarder, som i øjeblikket er gældende i Danmark – standarder for alt fra statistisk terminologi over produktsikkerhed og testprotokoller til kvalitetsledelse. Og i mange virksomheder er standarderne et nødvendigt værktøj til innovation. 

Den tid er nemlig forbi, hvor innovation og standardisering var to adskilte processer og den ene fulgte efter den anden. I dag spiller standardisering en nøglerolle i mange led af udviklingen af nye produkter og services – og det gælder især for de brancher og produktområder, hvor udviklingen går stærkest.

Økonomisk forskning viser da også, at standarder har en målbar, positiv effekt på innovation og økonomisk vækst. Men internationale standarder kan udnyttes endnu bedre som videnspreder, der både kobler forskning og forretning og åbner internationale markeder.

Når regeringen for eksempel satser på danske styrkepositioner, bør standardisering tænkes ind som en nøglekomponent. For hvis ikke danske virksomheder er opmærksomme på de gældende europæiske og internationale standarder, når de udvikler nye løsninger, får de meget svært ved at få afsat deres produkter og ydelser på verdensmarkedet.

Samtidig udgør det internationale standardiseringssystem en stor mulighed for danske virksomheder til at opnå store konkurrencefordele ved at gå forrest i udviklingen af nye standarder.

De, der tager initiativ og sætter sig i spidsen for arbejdet med at udvikle en ny international standard, får nemlig også afgørende indflydelse på udformningen af den. Derfor kan standardisering bruges til at udvikle danske virksomheders markeds- og videnforspring inden for alle områder, hvor Danmark i forvejen står stærkt.

Danmark behøver ikke at have hele den færdige løsning klar for at lede udviklingen af nye standarder – i nogle tilfælde findes alle de tekniske kompetencer måske ikke herhjemme. Men danske virksomheder eller myndigheder kan sætte sig i spidsen ved at projektlede det internationale standardiseringsarbejde, hvor danske interessenter kan trække på globale kompetencer og koble udviklingsarbejdet i Danmark til den internationale best practice og fremmeste forskning. 

På den måde kan standardisering anvendes som en udviklingsplatform, hvor danske interessenter kan trække på internationale eksperters viden og være på forkant med den vigtige viden om, hvad der bliver fremtidens teknologiske og kommercielle rammevilkår. 

En række andre lande er allerede langt med at koble udviklingen af ydelser og produkter tæt sammen med udviklingen af globale standarder. Både store europæiske spillere som Tyskland og Frankrig og tunge globale industri- og handelsnationer som USA, Kina og Sydkorea satser massivt på at deltage aktivt og påvirke det internationale standardiseringsarbejde, fordi det er en forudsætning for at konkurrere effektivt på de globale markeder, hvor standarder spiller en stadigt vigtigere rolle. Kort sagt anvender de standardisering som et strategisk værktøj i deres erhvervspolitik.

Som en lille, åben økonomi er Danmark helt afhængig af store eksportmarkeder, hvis der for alvor skal gang i væksten i dansk økonomi. Og hvis vi for alvor skal udnytte Danmarks unikke kompetencer til at drive eksport og vækst, så skal vi gøre endnu mere for at koble dansk innovation til de internationale markeder end vi gør i dag.

Det kræver, at både myndigheder og virksomheder samarbejder om at bruge standardisering mere aktivt og strategisk. Og der er mange muligheder. For eksempel kan man tænke sig klyngesamarbejder eller andre offentlig-private partnerskaber, der gør det lettere for SMV’er at tage aktivt del i standardiseringsarbejdet. 

Man kan give danske forskere bedre incitamenter for at deltage i standardiseringsudvalg, hvor de både netværker og videndeler direkte med danske virksomheder og med deres faglige ekspertise styrker den samlede danske indflydelse på standarderne. Og man kan sikre, at danske forskere og virksomheder har let adgang til kompetent information og rådgivning om brugen af standarder i forsknings- og innovationsprojekter – og dermed forbedre chancerne for at hjemtage forskningsmidler fra EU’s rammeprogrammer.

Allerede i dag bidrager standarder og standardisering til væksten i Danmarks BNP svarende til mindst 1,2 mia. kr. årligt, har Erhvervsstyrelsen beregnet. Standarder åbner døre til nye markeder, letter samhandel på tværs af landegrænser og spreder viden og innovation. Men potentialet er langt større, hvis vi mere aktivt bruger standardisering til at koble innovationskræfterne sammen.
Kontakt

Ulrik Jørstad Gade

Konsulent

E-mail:
ujg@ds.dk

Telefon:
39966314